tirsdag den 25. oktober 2011

Occupy Wall Street bevægelsen vækker håb


Nogle få spekulanter kupper verdensøkonomien. Det er dem, der bruger de udenomsparlamentariske metoder. Anne Applebaum mener modsat, at OWS er en trussel mod demokratiet. Det skriver hun i artiklen "Er Besæt Wall Street-bevægelsen antidemokratisk?" i Information d. 21. oktober. For mig tegner bevægelsen håb for en politisk forandring. Den skal måske begynde med, at vi - ignoranter udi økonomi som mig - bliver mere opmærksomme på, hvilken bank vi er småsparere i.   
Vi - jeg - kunne være langt mere kritiske bank-forbrugere. Jeg ved egentlig ikke noget om bank- og finansverdenen. Jeg har været så selektiv i mit arbejdsliv, at jeg har beskæftiget mig med de humanistiske og samfundsmæssige perspektiver, som gav mig mening. Og så har jeg tænkt, at det med økonomi var lidt kedeligt, så det var dejligt, at andre ville bruge deres tid på det. Økonomi og administration var blot noget, som skulle være i orden - men udenoms. Først sent i mit arbejdsliv gik det op for mig, at økonomi og administration ikke bare var en ramme for, men selve rygraden i udviklingen af kvalitativt bedre menneske- og samfundsliv.
Mit perspektiv er stadig, at vi skal udvikle en menneske- og miljøvenlig fremtid - for alle mennesker på kloden. I dag har jeg til fulde forstået, at økonomi sætter de kortsigtede mål, mens økologien sætter de langsigtede. I det lys prøver jeg lige at formulere noget jeg går og tænker på …
Vi kunne vælge bank efter dens etiske regler for forretning. (Ikke investeringsgevinster ved spekulation i våbenproduktion - men heller ikke i fødevareressourcer!) Jeg tror egentlig, når jeg læser min egen banks etiske regler på dens hjemmeside, at den hører til de bedre. (Lån &Spar Bank) Den har dog ikke, så vidt jeg kan se, noget direkte mål og på længere sigt om at medvirke til befolkningers fredelige sameksistens og klimabevaring. I så fald skulle den vel have nogle geopolitiske mål om hvor og i hvad, der skulle investeres med vores opsparingsmidler.
Vi kunne vælge bank, hvor almindelige bankforretninger var skilt fra spekulative finansforretninger. Vi kunne forlange de seneste spekulationsprodukter som fx derivater trukket ud af forretningen. Vi kunne også forlange, at spekulationsgevinster blev beskattet. Bevægelsen Attac formulerede i sin tid et krav om en Tobin-skat. En sådan skat - eller noget der ligner - ville lægge en begrænsning på spekulation.
Vi kunne vælge bank, der ikke med sin størrelse truer nationaløkonomien ved evt. konkurs. I dag er det sandsynligvis de truende krak hos nationernes storbanker, der dikterer politikernes udspil fx overfor Grækenlands gældsproblemer. Det er snarere hjælp til storbanker end til sagesløse græske lønmodtagere, der er på dagsordenen.
Vi kunne vælge bank, hvor de ansatte blev aflønnet efter almindeligt aftalte overenskomster - altså ikke incitamentsaflønning for at sælge risikofyldte produkter til ikke-risikobevidste borgere. Og heller ikke optioner for at flytte bankindtægter i skattely.
Vi skal ikke lade IMF udnytte chockket efter 2008 til endnu en gang at omfordele ressourcer efter ny-liberalistiske ideer! Det scenarie, der er skabt med spekulanternes maltraktering af verdensøkonomien, ligner simpelthen alt for meget hvad Naomi Klein har beskrevet i Chockdoktrinen, til at vi bare kan lade det passere. Nu må både de nationale og de internationale politiske tiltag rettes imod bæredygtig ressourcefordeling og bedring af klodens klimasituation. Vi, der har det privilegie at leve i demokratier, må påvirke vores politkere - og så kunne vi måske også lige gå vores egne bankforretninger efter i sømmene. Vi vælger ikke alene politikere - vi vælger også bank.
Det er sikkert rent luftkastel-mageri, men hvad skal vi gøre?