søndag den 27. november 2011

Hvordan kan vi gøre verden til et bedre sted at leve?

Der er mange emner, som jeg gerne ville drøfte med medlemmer af Occupy-bevægelsen. Det er vigtigt, at bevægelsen formulerer forventninger til helt nye politiske værdier, hvor solidaritet og ressourcefordeling står øverst på dagsordenen. Den diskussion har jeg fundet vigtig hele mit voksne liv, så nedenfor er nogle af mine ideer til samtalepunkter.

Det forekommer mig dog at være en vigtig pointe, at Occupy-bevægelsen ikke gør krav på at have DEN politiske løsning, og at den afstår fra at hæfte sig på eksisterende politiske bevægelser. Den pointe kan ikke understreges nok, for bevægelsen skulle gerne bedrage til mere demokratisering og humanisering – ikke mindre! Bevægelsen skal nødigt give grund til totalitære udviklinger. Det er en fare, som er nærliggende, da omfattende forandringer er nødvendige … men faren skal ikke forhindre os i at diskutere mulige alternativer. Vi er nødt til allesammen at slippe vores drømme løs.

I min optik er vi nødt til at spørge dumt: når nogen lande skal have vækst? Er det så ikke det samme som at sige, at de skal udkonkurrere andre lande på markedet? Det forekommer mig, at der er dybtliggende problemer i hele det kapitalistiske set-up. Det indebærer, at nogen SKAL være tabere ... , og at det lige nu betyder, at multinationale banker/finansfolk vinder på bekostning af nationale demokratier. Det forekommer mig at være en systemfejl, som vi ikke kan vækste os ud af ... hverken her i Danmark eller i Sydeuropa. Jeg ved ikke, hvad der skal til. Men det er da mærkeligt, at demokratier har gæld - allesammen - mens Kina låner dem penge. Jeg er næppe alene om ikke helt at forstå kapitalismens velsignelse. ’Markedet’ kan ikke tænke for os – endsige finde bedre kurs end den nuværende. Lad os overveje alternativer – og drøfte andre mulige kurser at pejle efter.

Drømme kan være svære at sætte på sprog. Nedenstående er netop et forsøg på at fange drømme … og de er anført uden dybere logik eller orden. De er sikkert luftige og med store huller … men drømmes skal der!

Forventninger aktualiseret af finanskrisen

Opdeling af banker og firmaer, der har en størrelse, som ved konkurs kan true nationaløkonomien.

Beskatning af de indtægter banker og firmaer har tjent i landet efter den i landet gældende skattelovgivning. Skattely-handliger skal forhindres.

Adskillelse af almindelige bankforretninger fra finansspekulation. Det sidste må evt. henlægges til særlige institutioner under finansiel statslig kontrol og regulering. (Glass-Steagall-princippet)

Begrænse den enkelte investors mulighed for at spekulere i at opkøbe markeder. Her har USA fx vedtaget Dodd-Frank-loven med den betingelse, at EU vedtager lignende begrænsende initiativer.

Al pengeproduktion henlægges til Nationalbanken. Det gælder både den fysiske mønt- og seddelpresse, men også de ’virtuelle’ penge (som udgør 96 procent), som bankerne nu har fortjenesten på at producere og sætte i omløb.

Etisk vurdering af spekulation i råvare-handler (undgå militær og fødevarer)

Oprettelse og opretholdelse af arbejdsmarkedregulerede lønsystemer dvs. væk med incitamentslønninger som fx optioner.

Oprydning i spekulationsprodukter som fx derivater m. fl.

Beskatning af spekulationsgevinster. (Tobin-skat)

Undersøgelser og evt. tilbageføring af midler erhvervet ved de-reguleret spekulation på ikke-oplyst juridisk grundlag i forhold til borgeres bolig. Retshjælp til folket.

Vedtagelse af lovinitiativer, der kriminaliserer bankers og andre institutioners spekulation med midler lånt i ikke-risikooplyste andres bolig.

Undersøgelser og evt. tilbageføring af midler erhvervet ved de-reguleret spekulation på ikke-oplyst juridisk grundlag i forhold til borgeres pensionsopsparing. Retshjælp til folket.

Vedtagelse af lovinitiativer, der kriminaliserer bankers og andre institutioners spekulation med midler lånt i ikke-risikooplyste andres pensionsopsparing.

Man kunne også overveje at lære af de muslimske banker, hvor renter ikke forekommer fordi man låner et beløb, som er mindre end det, der tilbagebetales en aftalt dato – (så vidt jeg forstår systemet er forskellen, at der ikke kan spekuleres med rentegevinsten – og dermed ikke produceres penge til en ’boble-økonomi’).


Hvad kan det enkelte individ stille op i forhold til krisen?

Købe kontant.

Minimere egen gæld således at bankernes mulighed for at ’producere’ penge indskrænkes. (Bankerne producerer penge ved at udstede gældsbeviser, som vi forbrugere forpligter os til at tilbagebetale med renter. Rentegevinsterne giver bankerne mulighed for at operere med endnu flere gældsbeviser og spekulationsprojekter. Med vores gæld ’tillader’ vi bankerne at ’producere’ penge, som ikke modsvares af fysiske værdier.

Tilslutte os sociale organisationer og politiske grupperinger med solidarisk ressourcefordeling som målsætning. Herunder i særdeleshed deltage aktivt i faglige sammenslutninger og fagforeningers arbejde med at sikre lønmodtagerinteresser. Det er lønmodtagergruppen der p.t. forarmes – og det er især den såkaldte middelklasses børn, der vil komme til at opleve, at deres fremtidsudsigter ikke modsvarer hverken deres eller deres forældres forventninger til fortsat øgning i det materielle forbrug. Men det vil i øvrigt være dem, der ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, der vil rammes hårdest af de gentagende kriser.

Arbejde politisk for stabilisering af samfundet. Gentagende kriser og forarmning af store grupper i samfundet vil virke destabiliserende for en demokratiserende og humaniserende udvikling.

Drikke vand fra egen brønd eller fra kommunale vandværker … undgå flaskevand. Vi har oplevet, hvordan jorden kunne kapitaliseres – nu er kapitaliseringen nået til vandet. Nogen steder i Bolivia fx er det blevet forbudt at opsamle regnvandet! Amerikas oprindelige folk – indianerne – forstod ikke at ’den hvide mand’ kunne eje jord, luft og vand. Vi kan hver især overveje hvad kapitalisering af jord, luft og vand betyder i den globale husholdning. Dokumentar film viser, hvordan vand kapitaliseres nu. Nestlé pumper vand op af de store søer i USA. Wisconsins beboere var gået til modaktion, så firmaet flyttede til Michigan ... men vand kapitaliseres! Kort kan det siges: Drik kildevand eller kommunalt vand! Lidt længere: Firmaer tjener på at sælge vand - først flaskevand fra jordes kilder, så afsaltet vand, så renset vand ... det sidste betyder at selv forurenet vand er værd at kapitalisere, for om lidt (når vandet bliver knapt) så kan det sælges i dyre domme.

Købe mest muligt direkte hos producenten, og på den måde undgå spekulationsfordyrende led. Dette kan udvides med indkøb igennem brugsforeninger. Princippet er kendt gennem Brugsen i Danmark. Årstiderne med deres direkte levering til forbrugerne på basis af netforretning er også et eksempel.

Købe økologisk producerede fødemidler, som ikke er underlagt fremmedbestemmelse fra sprøjtegift-producenter som fx Monsanto.

Købe lokalt producerede fødemidler afstemt efter årstidens udbud.

Dyrke fødemidler fx i byhaver, på tage og altaner. Genoptage og udvide kolonihaveideen.

Spise mindre – især mindre kød.

Dele måltider med fremmede, venner du endnu ikke har mødt.

Bytte og købe genbrugt tøj og tilbehør. Gerne gennem etablerede sociale organisationer eller netforretninger.

Reparere og genbruge flere forbrugsgoder. Gerne gennem etablerede sociale organisationer eller netforretninger på basis af småværksteder.

Benytte billigste offentlige transportmiddel – hvor det ikke er muligt at gå eller cykle.

Dele ånd – der bliver mere, hvor den kom fra, når den deles!

Anerkende og udveksle om menneskets søgen mening udenfor menneskelivet – vi skal alle forlige os med tanken om vores død.

Dekonstruere begreber, der skaber skel mellem mennesker fx nation, race, identitet, kultur m.m.fl.

Blive energibevidst … benytte energi fra fornybare kilder.

Blive materiale- og ressourcebevidst  … Indgå i skabelsesprocesser fx ved at tegne, male, snedkerere, brodere m.m.
Indgå i mangfoldige menneskelige fællesskaber fx gennem højtlæsning, fortælling, skuespil, sang, musikudøvelse m.m.

Forandre glokalt – tænke globalt og handle lokalt. Vi bebor en fælles klode. Hvis vi bebor den sådan som Vesten har gjort det i de seneste hundrede år, så får vi brug for flere kloder!

Danne glokale venskaber såvel lokalt som globalt. Vi vesterlændinge må forstå, at vores del af verden har forbrugt og svinet i de seneste hundrede år, så vi må anerkende, at andre kan synes de nu har tur … det kunne betyde, at vi blev mere indstillet på at dele de gevinster vi har haft ved at udnytte og udbytte klodens ressourcer.

Hvad kan vi stille op i fællesskab?

Forlange en større fysisk sikkerhed for bank- og spekulationsforretninger. Dvs. bankerne skal have en egenkapital, der polstrer dem mod markedsudsving, som ikke skal forventes dækket af skattemidler.

Indføre national-økonomi som fag i skolen.

Styrke demokratiet ved fx at opnå direkte stemmeret til EU-præsidentposten.

Styrke de overnationale politiske institutioner således, at de kan gennemføre internationale reguleringer af kapitalens bevægelser og skattebetalinger.

Styrke de overnationale faglige organisationer som fx ILO således, at de kan regulere løn- og ansættelsesvilkår ved arbejdskraftens grænseoverskridende bevægelser, til beskyttelse af arbejdskraftens nationalt opnåede rettigheder og pligter.

Støtte en progressiv skattepolitik, der modvirker uligheds-udvikling, samt samtidig bevarer grundlaget for velfærdsordninger for syge og gamle.

Omlægge beskatning således at fx arveafgift bidrager til modvirkning af dynasti-dannelse.

Kæmpe for en decentraliseret og fællesejet energiforsyning, på grundlag af fornybare kilder som sol og vind.

Kæmpe for en solidarisk og balanceret brug af ressourcer ikke mindst vand.

Støtte iværksætteri og småproduktion gennem køb af folkeaktier (donering) eller andelsbeviser (risikodeling med små indsatser).

Støtte afskaffelse af protektionistiske landbrugsstøtteordninger.

Støtte et biodiversitetsbevidst skov- og landbrug.

Styrke emnerne økologi, biodiversitet og evolution i skolen.

Bede om mærkning af varer, der stedfæster produktionssted og producent samt beskriver varens vej til forbrugeren både den fysiske transport og de handlende mellemled.

Forlange indførsel af produktansvar, således at producenten hæfter for og gøres erstatningspligtig for diverse skader påført mennesker eller miljø af varen.

Etablere grønne tage i byerne til klimaregulering og nedbørsudjævning. Det ville forebygge udgifter til forsikringspådragende vandskader.

Forlange fremme af et generationsskifte. Jeg ville overveje at købe mine børns gæld med friværdien i min ejendom, hvis jeg havde samme afskrivningsmulighed som fx Nestlé, og med arrangementet kunne gøre mig skattefri som multinationale firmaer.

Genopdyrke fortidige håndværk med produktion og reparation af tekstiler for øje således at deres levetid forlænges.

Genopdyrke fortidige håndværk med produktion og reparation af husgeråd for øje, således at deres levetid forlænges.

Anvende og dele den pædagogisk-psykologiske viden således at ingen børn lider under dårlig opvækst.

Anvende og dele den viden, der findes indenfor freds- og konfliktforskning, således at vi fremmer empatisk omgang mellem mennesker.

Forlange militærindustrien omlagt til at tjene menneske- og miljøvenlige formål.

Forlange en solidarisk udvikling, hvor mennesker, der ikke har fået en uddannelse eller ikke har evnerne til at tilbyde noget andet end ’rugbrødsmotorer’, også inkluderes i den fælles samfundshusholdning og arbejdsdeling.

Forlange en solidarisk og bæredygtig fordeling af arbejdet. Ingen skal have for meget og heller ingen for lidt!

Sænke stemmeretsalderen. Det er logisk, at alderen for stemmeret må være identisk med den alder, hvor man gøres ansvarlig for kriminelle handlinger. I Danmark er den alder 15 år.

Borgerløn som sikring af den enkeltes eksistensgrundlag. Her kunne så spares på diverse jobcentre og socialkontorer. Det ville også spare en del på sundhedsområdet, da sygdomsramte ikke skulle igennem gentagende udredninger og speciallæger ikke attestere diagnoser i en uendelighed. Systemet ville bygge på ret frem for kontrol.

Borgerløn ville gøre store dele af patent- og copyright-lovgivningen overflødig. Det ville fremme deling af ånd! Andre ideer til, hvad der er vigtigt at snakke om tager netop afsæt i, at vi vedtager en borgerløn, som sikrer den enkeltes eksistens, og samtidig bidrager til et mere lighedsorienteret samfund.

Patentlovgivningen kan der være gode grunde til at kigge efter i sømmene. Det er mærkeligt, at medicinalfirmaer kan samle store formuer på at spekulere i sygdomme og medicinske produkter, hvoraf nogle forholdes fattige mennesker fordi de ikke har midler til behandling af selv livstruende sygdomme.

Den ovennævnte gruppe foreslår også at legalisere narkotika, for på den måde at ophæve de kriminelle markeder for stofferne. Det forslag er jeg ikke færdig med at overveje min stilling til.